Ledelse

LEDERVÆRK

Fra at lede på rutine til at lede på talent

Du har erfaringen som leder – men kender du dit eget talentbaserede lederskab?


Som erfaren leder har du fundet din stil, og du ved, hvad der plejer at virke. Men jo længere du har ledet, jo større er risikoen for, at du leder efter vane frem for bevidst valg – og at netop din erfaring bliver den skygge, der forhindrer dig i at se, hvad der reelt motiverer og udvikler dem, du leder.
Overgangen fra at lede på rutine til at lede på talent handler ikke om at lære forfra, men om at gøre det ubevidste bevidst. Det rejser en række dilemmaer, som erfarne ledere ofte genkender:


  • Leder jeg mine medarbejdere, som jeg selv gerne vil ledes – eller efter det, der rent faktisk driver dem?
  • Har jeg fundet en stil, der virker godt for mig, men som begrænser andres talent?
  • Kender jeg mine egne skyggesider som leder, eller har jeg vænnet mig til at overse dem?
  • Bruger jeg min erfaring til at udvikle andre, eller bare til at gøre tingene, som jeg plejer?
  • Indhold

    På forløbet LEDERVÆRK får du mulighed for at gøre din erfaring til et bevidst, talentbaseret lederskab, hvor du tager afsæt i det, du og dine medarbejdere naturligt er gode til – i stedet for at lede efter vane eller en skabelon, der passer på ingen. Gennem TT38-talentprofilen får du et konkret sprog for dine egne talenter, præferencer og skyggesider, og du bliver skarpere på, hvordan din naturlige stil påvirker dem, du leder – også dem, du normalt har svært ved at nå. Du får redskaber til kommunikation og feedback, der rammer forskelligt fra medarbejder til medarbejder, og du træner evnen til at spotte og sætte talenter i spil, så motivation og engagement bliver noget, du aktivt skaber – ikke noget, du overlader til rutinen.

    Undervejs frigør du dig selv fra de vaner og roller, der engang virkede, men som i dag kan stå i vejen for udvikling – og du frigør dine medarbejdere fra at skulle passe ind i din foretrukne ledelsesstil. I stedet lærer du at sammensætte og fordele opgaver efter talent, give plads til forskellighed i din ledergruppe og bruge coaching som redskab til at skabe resultater gennem andre frem for selv at levere dem. Med praktiske øvelser i tillid, sparring og læringscirkler bygger du den indflydelse, der gør, at medarbejdere tør tage ejerskab – også når du ikke selv er i rummet.

    LEDERVÆRK udfordrer dig til aktivt at tage stilling til, hvilken leder du vil være fremover – ikke ud fra rutinen, men ud fra dine egne talenter, skyggesider og erfaringer fra hverdagen. Gennem hele forløbet arbejder du med din egen udviklingsplan og dine personlige pejlemærker, så du løbende forankrer nye ledelsesvaner i praksis. Du er ikke (bare) en leder, der gør, som du plejer, men en leder, der leder på talent.

    Forløb

    LEDERVÆRK er bygget op i tre moduler – Fundament, Momentum og Transformation – der tilsammen strækker sig over cirka seks måneder og fem kursusdage. Hvert modul kombinerer teori og metode med praktiske opgaver, og du arbejder løbende med cases fra din egen hverdag. Undervejs får du feedback fra underviser og de øvrige deltagere, og du sparrer med andre ledere – på tværs af organisationer, hvis du deltager på et åbent hold. Mellem modulerne arbejder du videre med din egen udviklingsplan, læringslog og konkrete øvelser, så læringen forankres i praksis, før du møder til næste modul.

    Målgruppe


    LEDERVÆRK henvender sig til dig, der allerede har erfaring med at lede, og som ønsker at udvikle dit lederskab yderligere – uanset om du er relativt ny i rollen, snart skal have udvidet personaleansvar, eller er en erfaren leder. Fælles for de fleste deltagere er, at de er dygtige og erfarne, men mangler klarhed over deres eget talentbaserede lederskab, og over hvordan de bevidst kan bruge forskellighed i deres ledergruppe eller team til at skabe bedre resultater i stedet for at læne sig på vanetænkning.

    Dit udbytte


  • Du får større selvindsigt og forståelse af din egen lederprofil.
  • Du udvikler en tydeligere og mere bevidst ledelsesstil.
  • Du styrker din evne til at motivere forskellige mennesker.
  • Du får konkrete værktøjer til feedback, udvikling og kommunikation.
  • Du bygger din egen coaching toolbox.
  • Du forankrer nye ledelsesvaner gennem konkrete handleplaner.
  • Du får et netværk af andre ledere at sparre med, længe efter forløbet er slut.
  • Virksomhedens udbytte


  • Stærkere ledelseskvalitet og mere bevidste ledere i organisationen.
  • Bedre samarbejde og højere medarbejderengagement.
  • Øget fastholdelse og udvikling af interne talenter.
  • Mere bæredygtige resultater, skabt gennem mennesker frem for flere processer.
  • Er du nysgerig på at høre mere?
    Book en uforpligtende behovssamtale, så finder vi ud af hvordan Talentværket bedst kan hjælpe jer videre.

    Book en samtale